En helt almindelig familie, Maria, Henry og deres tre børn, rejser til Thailand for at fejre jul. Deres villa ligger helt ud til kysten, og efter at have fundet sig til rette og uddelt gaver, beslutter de sig for at slappe af ved poolen. Det er det perfekte ferieparadis – lige indtil en fjern lyd udvikler sig til et brøl og katastrofen rammer. Dette er den dramatiske fortælling om en familie, der splittes ad under tsunamien i 2004.