Gadebanden VHK bliver optaget i den hollandske rockerklub Satudarah. Satudarahs indtog i Danmark er en bombe i rockermiljøet, hvor der hidtil kun eksisterede rockerklubberne Hells Angels og Bandidos. Den tidligere bandeleder Nadim Khan kan nu trække i rockervesten med præsident på brystet. Men politiet overvåger dem fra starten for at se, om det trækker op til en ny stor rockerkrig på dansk jord.