Da New Yorker-advokaten Carly (Cameron Diaz) tager på uanmeldt besøg hos sin kæreste Mark (Nikolaj Coster-Waldau) i Connecticut, får hun et chok - hans slåbrokklædte kone Kate (Leslie Mann) åbner nemlig døren. Kate er dybt chokeret over, at hendes mand er hende utro, og Carly er rasende over, at Mark er gift. Da det kommer frem, at Mark også har noget kørende med en tredje kvinde, Amber (Kate Upton), rotter de tre kvinder sig sammen for at tage hævn over Mark. Mens de planlægger og udfører deres hævn, vokser der et stærkt bånd frem mellem de tre kvinder.