AC, Agathe Christine er 10 år. Hun drømmer om at være privatdetektiv og indretter kontor i familiens pulterkammer. Hun er ligeglad med, at alle synes hun er underlig, det passer godt med hendes profil som den ensomme detektiv. En dag møder hun Vincent i den lokale kiosk. Vincent er smuk og mystisk. En enspænder. Præcis som hende selv. AC mærker et sug i maven og tager det som et varsel. Men der er noget mystisk ved den dreng. Hun skrotter al anden efterforskning og sætter kræfterne ind på overvågningen af Vincent.