Frantz Howitz arbejdede i mange år som dk4’s kulturredaktør og faste mand i marken på arkæologiske udgravninger rundt i det ganske land. De første programmer i serien ”Arkæologien rundt” gik over skærmen i 2002. Samarbejdet med arkæologerne og museerne gjorde Frantz Howitz opmærksom på de mange Danefæ, som Nationalmuseet årligt modtog. Det gav ham ideen til programmet ”Danefæ Top 10”.
Det første ”Danefæ Top 10” er fra 2010 og blev siden en årlig tilbagevendende begivenhed som også museumsfolk så frem til blev afsløret. En fantastisk gennemgang af historie og fundsteder, perioder og arbejdsmetoder. ”Danefæ Top 10” stoppede i 2018, da Frantz Howitz valgte at gå på pension.
I samarbejde med Nationalmuseet udarbejdede dk4, en liste over de 10 mest interessante Danefæ fra året, der gik. Hvad er så med på årets liste? Normalt har det været reglen, at et fund skal have været omkring Nationalmuseet og her blevet erklæret for Danefæ for at kunne komme på listen. Den regel har dk4´s studievært og tilrettelægger Frantz Howitz valgt at se bort fra her. Det er jo ingen hemmelighed, at fundene hober sig op i tusindvis på Nationalmuseet i en sådan grad, at arkæologerne slet ikke kan følge med.
Et af de seneste fund på listen ligger stadig i præparat på Konserveringscentret i Vejle, hvor udgravningsprocessen er i fuld gang. Der er her tale om to vulstringe fra den sene bronzealder fundet af en detektorarkæolog ved Skjold nær Juelsminde, men et nyt fund er også en vikingeskat fra Errested nord for Haderslev. Denne særlige møntskat udstilles i præparat på den aktuelle Danefæ udstilling i Jelling.
Når netop skatten fra Errested er særlig interessant, er det ikke kun på grund af de mange mønter, men fordi den indeholdt en ganske særlig guldperle med en lille perle indeni. Udsmykningen er duer, der tilsammen danner hjertesymboler. Frantz Howitz har valgt at kalde denne unikke genstand for en ”kærlighedsperle”, men lokalt på egnen omkring Haderslev bliver den kaldt ”Ibens perle” efter finderen.
Undervejs i programmet interviewes museumsinspektør Mogens Bo Henriksen fra Odense Bys museer om, hvilke problemer der er, når detektorarkæologi udvikler sig til en skattejagt uden fokus på det kulturhistoriske og uden respekt for de regler, der er for at behandle fundene rigtigt. Han oplever også ofte en mangelfuld GPS-registrering af fundstederne og at vores marker, enge og skove er ved at udvikle sig til et ”tag selv-bord” for skattejægere godt hjulpet på vej af medierne.
Et andet problem, Frantz Howitz tager op er de nyeste og meget kraftige detektorer, der kan registrere, hvad der ligger under pløjelaget. Skal der udbetales danefægodtgørelse, hvis en detektorfører graver disse genstande op, eller skal der falde en bøde for uansvarlig behandling af vores fælles fortid? Reglen er nemlig, at man kun må optage og registrere de genstande, der ligger i pløjelaget og ikke de hele fortidslevn, der ligger godt beskyttet under. – Det er Nationalmuseets Danefæekspert Peter Vang Petersen, der tager sig af at besvare dette meget følsomme emne, og han er ikke i tvivl om, at et appendiks til den nuværende Danefæ-lovgivning er påkrævet.