DK4 Danmark

Her kan du se hva som går på DK4 Danmark av serier, dokumentarer, underholdning og film.

Tilbake
I dag 27. Oct.
Tilbake

Gensyn på dk4

DK4 Denmark
20241timer 25min

Musikalsk Talkshow - Poul Krebs

Poul Krebs fejres på dk4 med et Musikalsk Talkshow i anledning af hans 25 års jubilæum. Da Poul Krebs var på besøg hos Frantz Howitz i serien ”Musikalsk Talkshow” var 4/5 del af publikummet i dk4´s studie i Århus - kvinder. Det satte sit præg på optagelserne, der blev båret af en sjælden intens og hjertelig indlevelse i såvel samtalerne med den nu 47-årige troubadour som de mange nye som gamle sange, han gav fra scenen. Også et par gamle videoer blev der plads til i programmet, først og fremmest ”Sådan nogle som os” fra ”Små sensationer”. I alt 1 time 20 minutter er jubilæumsshowet med Poul Krebs kommet til at vare og det er ikke ét minut for meget for hans store fanskare, men mange af hans værste kritikere vil sikkert løbe skrigende væk fra skærmen. I hvert tilfælde var det ikke lutter rosende ord Poul Krebs fik med sig på vejen hos alle anmeldere, da hans seneste album ”Usund skepsis” kom på gaden. Det tager Poul Krebs selv med ophøjet ro, for når man har været oppe og blevet udråbt til nærmest genial, kommer der altid en tid, hvor man skal hives ned fra piedestalen. Desuden har Poul Krebs´ store publikum for længst taget sangene fra ”Usund Skepsis” til sig, - bl.a. nummeret ”Ildsjæl”, der er udkommet på en single til fordel for verdens flygtninge. I løbet af programmet giver interviewet et indtryk at en musiker, der har lært at hvile i sig selv til trods for den rastløshed, der ofte har præget hans liv. Da han kun var 14 år gammel, døde Poul Krebs’s far, og det har selvfølgelig sat sit præg på ham og hans musik, der ofte har en vemodig klangbund, men heldigvis er det også en meget humoristisk Poul Krebs i bedste stil, seerne kommer til at møde i dk4’s Musikalsk Talkshow. ”Gensyn på dk4” giver mulighed for at se, eller gense, skatte fra dk4’s tv-arkiv. Udsendelsernes tekniske kvalitet er af ældre dato.