I forsøget på at opspore en gruppe narkosmuglere, der yderligere er ansvarlige for tre mord, er de to betjente Ricardo Tubbs og Sonny Crocket gået undercover i Floridas benhårde underverden. Bag den blankpolerede overflade gemmer sig et brutalt sted, hvor alt er til salg – narkotika, våben og mennesker. Her må makkerparret leve sig ind i rollerne som ægte forbrydere, hvis de skal undgå at blive afsløret. Men det viser sig at være svært at jonglere med identiteterne og snart begynder grænserne mellem deres dække og virkeligheden at sløres.